Så, nu skete det jeg fik en familie.
Jeg havde gået i næsten 3 måneder og været i tvivl om det var det jeg ville, altså tage et år til USA som udvekslingsstudent, så endelig d. 03.02.10 kom der et brev om, at der var en familie i Indiana der gerne ville være min værtsfamilie :D
I brevet stod der hvad at moren hed Chasity og at hun er hjemmegående og at faren hed Brent og er markedstings direktør. De har to piger, en på 15, Chelsea og en på 10, Macie. Det var det eneste jeg vidste på daværende tidspunkt. Nu har jeg så fået skrevet med dem nogle gange og de er bare rigtig søde alle sammen. Chelsea minder meget om mig mht. de fag hun har i skole. Macie virker som en pige med med krudt i røven og som altid er glad..
Den skole jeg skal gå på, er en meget lille skole, der går kun lidt over 300 elever, men det er fordi, det kun er for 6-12 klasse (ligesom vi har fra 0-7 klasse i dk) Chelsea siger det er en skole hvor alle kender alle, lidt ligesom en efterskole går jeg ud fra, så det bliver rigtig fedt, tror jeg!
Byen jeg skal bo i hedder Valparaiso og er halv så lille som Kolding, (hvor jeg bor) der bor ca 30000 i den by, men tilgengæld ligger den kun en time fra Chicago.
Efter som jeg har skrevet med familien på facebook, har de fortalt mig, at de har boet lidt rundt omkring, fx i sydcalifornien, men at de for to år siden valgte, at bygge et hus i byen Valparaiso. Det over fede er at de har en pool i baghaven! Det er nice og det skulle lige med herind på bloggen :D
Det er mærkeligt for jeg havde gået og været lidt i tvivl om jeg ville tage derover eller ej, bl. a. fordi jeg havde været til et orienteringsmøde med dem jeg rejser med (YFU) og de andre udvekslingsstudenter og de havde alle bare virket spændte og var helt oppe at køre over det, sådan havde jeg det overhovedet ikke, men da jeg fik brevet var jeg slet ikke i tvivl om, at det var det jeg skulle og det kunne kun gå for langsomt.
Til dem der kender mig bedst ved de sikkert godt at jeg vil gå og tuder en måned før jeg rejser og det skal sikkert også blive skide hård, at sige farvel til alle sammen, men jeg VED det kommer til at blive sååååååå fedt!
mandag den 8. februar 2010
Abonner på:
Opslag (Atom)